12.11.2019

Allan Sølvsten ny adm. direktør for STILL Danmark A/S

Allan Sølvsten er ny adm. direktør for STILL Danmark A/S.

Kolding den 11.11.2019 – Allan Sølvsten tiltræder som ny adm. direktør for STILL Danmark A/S. Han har været hos STILL siden marts 2015 i stillingen som salgsdirektør og salgsansvarlig for regionen i Belgien, Holland, England og Norden. Fremover kommer hans fokus til at være på STILL Danmark A/S.

Allan overtager stillingen fra Reke Salievski, adm. direktør for STILL Nordic, som siden 2014 har været adm. direktør for STILL Danmark A/S.

"STILL Danmark har haft en yderst god fremgang og udvikling de seneste år og der er stadig et enormt potentiale for at udvikle virksomheden yderligere og vi gør dette ved at tilbyde vore kunder de bedste løsninger i branchen. Derfor er det med stor tilfredshed at jeg kan overrække stafetpinden til Allan, som allerede har et indgående kendskab til organisation og markedet, siger Reke Salievski".

"Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer i STILL, og jeg vil, i tæt samarbejde med den organisation og de ansatte jeg kender så godt, fortsætte den positive udvikling af STILL Danmark” afslutter Allan Sølvsten."