Ny el-stabler giver en håndsrækning hos GKN Wheels Nagbøl A/S

STILL har lanceret en ny elektrisk stabler med modelbetegnelsen EXV-SF, og netop denne stabler har lettet arbejdsprocessen hos GKN Wheels Nagbøl A/S, så de ansatte ikke skal lægge ekstra kræfter i, for at flytte emner til bearbejdning.

STILL har lanceret en ny elektrisk stabler med modelbetegnelsen EXV-SF, og netop denne stabler har lettet arbejdsprocessen hos GKN Wheels Nagbøl A/S, så de ansatte ikke skal lægge ekstra kræfter i, for at flytte emner til bearbejdning.

I og med at det er tungt stål, der arbejdes med, er man nødsaget til at anvende løftemateriel. Der flyttes ikke ”bare” rundt på emnerne i produktionen, og da ledelsen hele tiden har fokus på at kunne optimere arbejdsprocesserne, for at arbejdet kan udføres hurtigere og mere effektivt, faldt blikket på den manuelle sakseløfter i afdelingen for entreprenørmaskiner. Her skulle svejseren ofte bede sine kollegaer om en hjælpende hånd, når han skulle have kørt emner, til brug for fælge i størrelsen 24-35 tommer, frem til svejsestationen, simpelthen fordi emnerne var for tunge til, at han selv kunne skubbe og trække sakseløfteren.

Svejser Jakob Vaabens hverdag er nu blevet væsentlig lettere og mere effektiv – han kan nu klare sig selv. ”Det tager ingen tid at flytte pallen hen til min arbejdsplads, den flytter let et par tons, og stableren er meget manøvredygtig med den fintfølende servostyring. Jeg kan let selv løfte pallen op i den arbejdshøjde, som passer til mig, så jeg med hjælp fra magnetløftere kan tage emnerne videre til hæftning og svejsning inden robotsvejseren klarer resten” fortæller Jakob Vaaben og fortsætter.

”Vi kører i toholdsskift og ved hvert skift skal vi kontrollere at maskinen er driftsklar. Vi har et skema, som hjælper os med at huske, hvad vi skal kontrollere som eksempelvis at se efter, om der er vand på batteriet, om der er utætheder eller er der kommet skader, som gør, at den ikke fungerer optimalt.


Stableren er en sand hjælper, den har noget mere power og styrke end vi lige har behov for her i afdelingen, men så kan den også anvendes andre steder i produktionen, hvis der skulle opstå behov. Et er sikkert, jeg er rigtig glad for den, og den passer lige til mig, da jeg kan justere både styrestang og sidestøtter netop til min højde”, slutter Jakob.

Fakta om GKN
GKN Wheels Nagbøl A/S er en international virksomhed, hvor tæt på 100 % af produktionen går til eksport med Europa som den største aftager. GKN Wheels Nagbøl A/S har ca. 300 ansatte og er en del af den store engelske GKN koncern med godt 45.000 ansatte. Der produceres fælge på 7 fabrikker i 5 lande på 3 kontinenter.

Fakta om STILL
STILL Danmark A/S tilbyder skræddersyede intralogistikløsninger til alle virksomheder i Danmark, og sørger for at paller kan flyttes 24 timer i døgnet, både ved nysalg, udlejning og service af gaffeltrucks og lagerteknikmateriel. Med ca. 100 ansatte, heraf 50 veluddannede servicemontører fordel over hele landet er hjælpen altid lige i nærheden.

Cookie Panel

STILL bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmesider og for at give mulighed for at indsamle anonymiserede data om brugernes samlede anvendelse af vores hjemmesider. Du kan læse mere om de data, der indsamles, og hvordan du kan deaktivere dem, ved at læse vores cookie-politik. Cookie-politik.

Ved at besøge vores hjemmesider, giver du tilladelse til, at vi anvender cookies. Ved at lukke denne besked, giver du tilladelse til, at vi anvender cookies på denne enhed i henhold til vores cookie-politik, med mindre du har slået dem fra.