Lyset skinner for STILL

Den internationale belysningsproducent Louis Poulsen har fået fornyet deres truckflåde, som fortsat skal sikre arbejdsmiljøet for de ansatte i produktion.

 


Driftschef hos Louis Poulsen, Jimi K. Sandgreen og distriktschef hos STILL, Ole Lambrecht

I 2014 valgte Louis Poulsen at udskifte størstedelen af deres truckflåde, som hovedsagelig består af el-stablere og sakseløftevogne og efter en grundig gennemgang valgte man at fortsætte samarbejdet med STILL, et samarbejde, som startede tilbage i 2006.

Resultatet blev en ordre på STILL på 24 el-stablere af typen EGV-S 14 og 1 el-pallevogn af type EXU-SF 20. Samtidig valgte Louis Poulsen at udskifte deres 2 gasdrevne gaffeltrucks til to mere miljøvenlige elektriske gaffeltrucks af typen RX 60-25, og som prikken over i’et - 34 sakseløftere.

For at finde frem til den rigtige samarbejdspartner valgte driftsleder Jimi K. Sandgreen, at vurdere forskellige leverandører og produkter ud fra en lang række kriterier og tests.


- Det har i denne proces naturligvis været en stor fordel, at STILL kender os og at de ved, hvad vi står for, fortæller Jimi. STILL har i gennem de næsten 10 som samarbejdspartner fået opbygget den tillid og indblik i vores virksomhed, som er påkrævet for et godt samarbejde. 

Vores første opgave var at få reduceret antallet af mulige leverandører. Jeg følte, at stort set alle i gaffeltruckbranchen gerne ville have mulighed for at byde på opgaven, feltet af muligheder blev dog hurtigt reduceret til 2-3 leverandører.

- For os har den rette rådgivning haft højeste prioritet og på dette parameter føler vi, at STILL har været i førertrøjen. Fleksibiliteten i det tilbudte har også været et punkt, hvor STILL har skilt sig ud fra de øvrige leverandører. Man kunne næsten fristes til at sige, at vi har foretaget det sikre valg – STILL kender vi godt, og de kan levere det vi kræver! Nemlig gode kvalitets produkter med gode egenskaber, udtrykker Jimi K. Sandgreen klart.

- Processen med at vælge den rigtige samarbejdspartner var en stor opgave, men det har givet mig indsigt i, hvor stor en forskel, der i grunden er. Hvor alt ved første gennemgang virker ens, viser det sig at være meget nuanceret og svært at sammenligne produkter. STILL har et gennemgående produktprogram af højt kvalitet, hvilket falder i god tråd med vores produkt sortiment, slutter Jimi K. Sandgreen.

Virksomhedsinformation:

Et blik ind i den lyse produktionshal, hvor i alt 34 sakseløftere fra STILL af mærket HB 1056 E-V sikrer en god ergonomisk arbejdshøjde for de ansatte. Sakseløfterne fungere som arbejdsborde. I alt er der 25 stationer, hver udstyret med 2 sakseløftere og en håndløftevogn.


Louis Poulsen er en international belysningsproducent og ejet af Polaris Private Equity. Louis Poulsen henvender sig til både det professionelle og private belysningsmarked, og producerer og udvikler belysninger og løsninger til både indendørs og udendørs applikationer.
Af de mere kendte produkter kan nævnes PH lamper bl.a. Koglen og Arne Jacobsens AJ serie.
I Vejen beskæftiger Louis Poulsen omkring 250 ansatte, hvoraf 160 arbejder i produktionen i 1 holds skift.


 

Den samlede ordre fra Louis Poulsen til STILL indgået mellem driftsleder Jimi K. Sandgreen og distriktschef hos STILL Ole Lambrecht.

Cookie Panel

STILL bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmesider og for at give mulighed for at indsamle anonymiserede data om brugernes samlede anvendelse af vores hjemmesider. Du kan læse mere om de data, der indsamles, og hvordan du kan deaktivere dem, ved at læse vores cookie-politik. Cookie-politik.

Ved at besøge vores hjemmesider, giver du tilladelse til, at vi anvender cookies. Ved at lukke denne besked, giver du tilladelse til, at vi anvender cookies på denne enhed i henhold til vores cookie-politik, med mindre du har slået dem fra.