STILL forklædt som lokomotiv

City Koldings prægtige lokomotiv - powered by STILL

Det gamle motordrevne lokomotiv, som kørte gæster rundt i Kolding var efterhånden blevet til et problem, fordi handlende og turister blev mere og mere generet af motorens støj og udstødning – midt i gågade miljøet.
Med kreativitet og nytænkning har City Kolding nu fået skabt et meget bedre bymiljø, samt et meget bedre lokomotiv, der kan køre rundt i gaderne med turister og handlende på træk - i de tilhørende vogne.

Igennem flere år havde vi bemærket, at folk vendte hovedet væk for at undgå røgen og dårlig lugt fra det benzindrevne tog, og det var jo en særdeles uheldig udvikling, fortæller Mette Schumacher fra City Kolding.

I en tid, hvor vi alle tænker mere og mere over miljøet, ville nytænkningen naturligvis være et elektrisk drevet tog, men den slags producenter er ikke lige til at finde. Så efter flere kontakter til kommunen samt forskellige virksomheder, var City Kolding stadig ikke kommet videre.

Hvordan får man konstrueret et lille lokomotiv, som kører på elektrisk drift? Det er der sikkert mange byråd, handelsforeninger og kommuner, der gerne vil vide noget mere om?

En STILL truck i forklædning. Lokomotivet klargøres på værkstedet hos STILL Danmark A/S i Kolding.
Her ses en ny STILL el-trækker ved siden af lokomotivet Lotte-Rie.
Citychef Mette Schumacher - drivkraften hos City Kolding.

Jeg tog kontakt til Ole Mathiesen fra OM Spring. Han er egentlig producent af udstyr til heste o.lign. – og meget kreativ - så Ole blev min Georg Gearløs, fortsætter Mette Schumacher. En elektrisk truck ville sikkert kunne klare opgaven, mente Ole, og da STILL´s brugt-afdeling samtidig var klar på opgaven med et godt tilbud på en elektrisk traktor, begyndte der at ske noget.

El-trækkere fra STILL anvendes primært på hospitaler, hvor der transporteres madvogne, vasketøj i trailere og andet, men de er også velkendte i alle lufthavne, hvor de trækker bagagevogne.

Sådan blev en brugt STILL trækker begyndelsen til Koldings nye elektriske tog.

Firmaet OM Spring fik opgaven med at ombygge den brugte STILL trækker, så den fik et flot udseende som lokomotiv. Lidt af en udfordring, fordi City Kolding ville have et lokomotiv, som både skulle være realistisk, men også gerne festligt og friskt at se på, så der skulle sættes særlig fokus på kreativiteten.

En helt anden udfordring med lokomotivet var, at kørslen igennem byen på elektrisk drift blev helt lydløs. Derfor måtte man montere et lydanlæg, som fik toget til at lyde som orientekspressen.

Efter et slidsomt arbejde som bagagetraktor i en lufthavn, har STILL trækkeren nu fået et helt nyt liv – underforstået et godt og spændende liv, for nu kører STILL trækkeren nemlig forklædt som lokomotiv i Koldings midtby.

Lokomotivet skaber hver lørdag en festlig opmærksomhed, og folk synes, at det er sjovt. Alle kigger nysgerrigt efter toget, når det kommer futtende, og toget er således blevet en attraktiv del af bymiljøet i Kolding, hvor det skaber en dejlig stemning i gaderne, fortæller Mette Schumacher.

Uden Erhvervsklubben i Kolding havde projektet dog ikke været muligt. De var nemlig villige til at hjælpe med økonomiske midler fra deres varelotteri, og det er således også det (lotteriet), der har været med til at navngive det nye tog, Lotte-Rie.

Som chef for City Kolding er det Mette Schumacher´s vigtigste opgave at skabe positive aktiviteter i midtbyen, som kan trække handlende og turister til, og det er til fulde lykkedes.
Vi er blevet så glade for det nye lokomotiv. Vi har haft et fantastisk samarbejde med STILL, og vi er så taknemmelige for al den hjælp, vi har fået i vores bestræbelser på at skabe et attraktivt handelscentrum, slutter Mette Schumacher. 


Cookie Panel

STILL bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmesider og for at give mulighed for at indsamle anonymiserede data om brugernes samlede anvendelse af vores hjemmesider. Du kan læse mere om de data, der indsamles, og hvordan du kan deaktivere dem, ved at læse vores cookie-politik. Cookie-politik.

Ved at besøge vores hjemmesider, giver du tilladelse til, at vi anvender cookies. Ved at lukke denne besked, giver du tilladelse til, at vi anvender cookies på denne enhed i henhold til vores cookie-politik, med mindre du har slået dem fra.