Ergonomiske langdistanceløbere øger vareomsætningen

FXH 20/25 N, specielt designet til hurtig og sikker horisontal transport af gods på op til 2.500 kg.

STILL FXV 14/16 N er velegnet til håndtering af paller i reoler med en løftehøjde på op til 5.316 mm.

STILLs højløftende dobbeltstabler for siddende fører FXD 20 N er velegnet til håndtering af paller på forskellige højder.

STILL tilbyder nye lavtløftende pallevogne og højløftende stablere med Li-Ion-teknologi for øget driftseffektivitet.

Efter den vellykkede lancering af den nye SXH 20 og SXD 20-serie af lavtløftende palleløfter for stående fører respektiv højtløftende dobbeltstabler for stående fører sidste år, præsenterer STILL tilsvarende serier for siddende fører til mellem- og langdistance-transport. Den nye model-serie består af FXH 20/25 N lavtløftende palletruck for siddende fører, FXV 14/16 N højløftende palletruck for siddende fører samt FXD 20 N højløftende dobbeltstabler for siddende fører. Maskinerne har ergonomisk design med et behageligt sæde og justérbar fodplade for at give føreren maksimal komfort, så han eller hun kan koncentrere sig om sit arbejde uden at blive træt. Lavtløftende og højtløftende pallevogne med Li-lon-batterier giver også væsentligt højere ydeevne, og de er derfor særdeles velegnet til drift under krævende forhold.

Der er tydelige fordele ved disse smidige pallevogne, og fordelene ligger i detaljerne: De er nemlig udstyret med en kraftfuld og pålidelig 3-faset 24 V-drivmotor. Motoren med lav vedligeholdelse garanterer ikke kun højere ydeevne men også lavere energiforbrug. Føreren profiterer af den fremragende ydeevne til en lav driftsomkostning. Med batterikapaciteter på op til 500 Ah har pallevognene tilstrækkelig med energi til forskellige og intensive aktiviteter. Det gælder bl.a. hurtigt og enkelt batteriskift fra siden via et rullespor som standardudførelse. Pallevognene fås også med Li-Ion-batteri med kapaciteter fra 205 Ah til 410 Ah. Pallevognenes let tilgængelige servicepunkter giver også nem vedligeholdelse med korte tab af driftstid.

Den nye serie af pallevogne har et ekstremt robust chassis bestående af en torsionsbestandig stålramme, der gør maskinerne modstandsdygtige mod hård slitage. En 4-hjulet pallevogn sikrer altid optimal trækkraft og garanterer sikker, stabil stående position. Afrundede gaffelspidser gør det muligt hurtigt og let at køre ind i pallen, hvilket bidrager til høj effektivitet og sikker lasthåndtering.

En anden markant fordel er pallevognenes høje kørekomfort: Alle STILL-maskiner er som standard udstyret med en individuelt justerbar ståplatform og ergonomisk førersæde, som i høj grad gør kørslen behagelig og skånsom med minimerede kropsvibrationer for føreren. Dette sikrer, at arbejdet gennem hele arbejdsskiftet skåner førerens ryg. Desuden giver STILL Joystick 4Plus en følsom og intuitiv hydraulisk styring. Dette gør det muligt at håndtere løfte- og sænkeoperationer samt kørefunktioner uden at ændre greb. STILL-pallevogne viser sin fremragende ydeevne i selv de snævreste områder og de smalleste gange på lageret. Den elektriske styring sikrer, at pallevognen kan betjenes let og præcist. Som ekstra udstyr kan føreren få mulighed for selv at justere, hvor mange ratomdrejninger, der skal til for at opnå 180 graders styreudslag.

Som sædvanlig har STILL sat barren højt i forhold til sikkerhed: For at garantere en sikker kørsel i kurver er modellerne udstyret med Curve Speed Control (kurve-hastighedskontrol), som automatisk tilpasser hastigheden efter styreudslaget. Dermed sikres plukning og afsætning af paller i stor højde uden skader på fører og varer.  Med STILL FleetManager 4.x, som fås som ekstra udstyr, er der mulighed for at programmere forskellige adgangsmuligheder for flere førere, så den enkelte truck kan benyttes af flere brugere også med forskellige brugerrettigheder. Kapacitetsudnyttelse og uheld kan også registreres, hvis det kræves.

Med en kørehastighed på op til 12 km/t er den lavtløftende palletruck FXH 20/25 N for siddende fører specielt designet til hurtig og sikker horisontal transport af gods på op til 2.500 kg med et lavt forbrug på kun 0,5 kWh/t. Hvis endnu større effektivitet er påkrævet, kan det gennemprøvede Blue-Q energisparprogram aktiveres, hvilket giver en energibesparelse på op til syv pct., uden at køreegenskaberne forringes. Ved aktivering ændres pallevognens ydelse til at spare energi på de funktioner, der ikke længere er nødvendige for den aktuelle arbejdsopgave.

STILL FXV 14/16 N højløftende palletruck for siddende fører kan nå en kørehastighed på 10 km/t. Med en løfteevne på op til 1.600 kg er palletrucken velegnet til håndtering af paller i reoler med en løftehøjde på op til 5.316 mm samt horisontal transport ind og ud af lageret.

FXD 20 N højløftende dobbeltstabler for siddende fører er bedst egnet til håndtering af paller med følsomt gods som f.eks. frugt og grøntsager på forskellige højder. Den robuste dobbeltstabler når en kørehastighed på op til 10 km/t med og uden last og kan transportere og stable to paller samtidigt. Stablerens styrke er dens store fleksibilitet: Som dobbeltstabler transporterer FXD 20 N både 1.000 kg i mastløft og 1.000 kg i initialløft samtidig.

Cookie Panel

STILL bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmesider og for at give mulighed for at indsamle anonymiserede data om brugernes samlede anvendelse af vores hjemmesider. Du kan læse mere om de data, der indsamles, og hvordan du kan deaktivere dem, ved at læse vores cookie-politik. Cookie-politik.

Ved at besøge vores hjemmesider, giver du tilladelse til, at vi anvender cookies. Ved at lukke denne besked, giver du tilladelse til, at vi anvender cookies på denne enhed i henhold til vores cookie-politik, med mindre du har slået dem fra.