68 nye STILL gaffeltrucks kører på A.P. Møller – Mærsks skibsværft på Fyn

STILLs gaffeltruckflåde omfatter 68 fabriksnye enheder på Odense Stålskibsværft – fra 1000 kg op til 20 tons løftekapacitet.

STILLs gaffeltruckflåde omfatter 68 fabriksnye enheder på Odense Stålskibsværft – fra 1000 kg op til 20 tons løftekapacitet.

STILLs nye 20 tons gaffeltruck er en kraftig sag, som er velegnet til de mange tunge løft som skal udføres på et effektivt skibsværft.

STILLs nye 20 tons gaffeltruck er en kraftig sag, som er velegnet til de mange tunge løft som skal udføres på et effektivt skibsværft.

Odense Stålskibsværft A/S – Lindø Værftet i daglig tale, har igennem længere tid været i fuld gang med diverse tiltag for at præstere større effektivitet, med et væsentligt lavere omkostningsniveau.

 

Ét af disse tiltag har udmøntet sig i kraftige rationaliseringsbestræbelser med en bedre logistik til følge. Målsætningen for værftet er en større driftsikkerhed på det interne transportmateriel, herunder et antal færre skader med højere driftseffektivitet til følge.

 

STILL Danmark A/S er blevet betroet denne opgave fra det A.P. Møller – Mærsk A/S ejede skibsværft, og STILL er netop nu i gang med at færdiggøre leverancen af de sidste enheder.

 

Odense Stålskibsværft har besluttet at outsource al reparation og vedligeholdelse på værftets gaffeltruckflåde samt at indsætte nyt, moderne og effektivt materiel. Efter diverse rationaliserings tiltag, er flåden blevet nedbragt til ca. 80 enheder. I dette antal indgår fremtidigt 68 fabriksnye STILL maskiner.

 

Odense Stålskibsværft er en stor arbejdsplads med 2.200 time lønnede ansatte fordelt på mange forskellige afdelinger med mange forskellige opgaver. Således har det været en omfangsrig opgave at gennemgå samtlige arbejdsopgaver med gaffeltrucks på hele værftet – herunder at drøfte indsatsbetingelserne med de ansatte, for at sikre enighed om de nye gaffeltrucks, og hvad de skal løfte i tonnage, og hvilke forhold de skal arbejde under.

 

Gaffeltruckflåden spænder vidt – lige fra en lille 1000 kg stabler til en 20 tons gaffeltruck – men fælles for alle varianter er implementeringen af STILL Fleetmanager system.

 

STILL Fleetmanager system består i al sin enkelhed af tilgangskontrol. Truckføreren sætter sit personalekort i trucken, og hvis han/hun er godkendt til denne truck i den pågældende afdeling, kan trucken aktiveres – ellers ikke. Således sikres, at trucken altid køres af uddannet personale med truckcertifikat – en betydende sikkerhed på en stor arbejdsplads.

 

Truckens forbrug samt truckens komplette indsats i driften registreres, og efter en periode vurderes varigheden og truckens effektivitet med det fremtidige behov. Hvis en gaffeltruck ikke anvendes tilstrækkeligt tages den ud af flåden, og således kan Odense Stålskibsværft føre en konstant optimering af gaffeltruck flåden - i forhold til det aktuelle behov.

 

Hvis en gaffeltruck bliver skadet, registreres skaden automatisk - ligeledes truckføreren der kørte enheden. Ved skaden går gaffeltrucken omgående ”i dvale” og kan derefter kun køre en hastighed på 1,5 km/t (således at trucken kan transporteres langsomt til værkstedet).

 

Det vigtige element i denne funktion sikrer, at gaffeltrucken straks kommer under kyndig behandling, dels for at opretholde sikkerheden på arbejdspladsen, dels for at sikre at en mekaniker besigtiger skaden, udbedrer denne, og aktiverer trucken i operation igen – hurtigst muligt. Sådan sikrer STILL det bedste og højeste beredskab, at materiellet altid er sikkert og altid er i effektiv drift.

 

Odense Stålskibsværft A/S og STILL Danmark A/S har skrevet kontrakt på en flerårig rentalaftale, inklusiv al vedligeholdelse og reparation på hele gaffeltruckflåden, hvor OSS kun betaler ét månedligt beløb for samtlige ydelser – og er således sikret en konstant optimeret gaffeltruckflåde.

Cookie Panel

STILL bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmesider og for at give mulighed for at indsamle anonymiserede data om brugernes samlede anvendelse af vores hjemmesider. Du kan læse mere om de data, der indsamles, og hvordan du kan deaktivere dem, ved at læse vores cookie-politik. Cookie-politik.

Ved at besøge vores hjemmesider, giver du tilladelse til, at vi anvender cookies. Ved at lukke denne besked, giver du tilladelse til, at vi anvender cookies på denne enhed i henhold til vores cookie-politik, med mindre du har slået dem fra.