Den nye el-stabler EXV/EGV

STILLs alsidige el-stabler for gående fører







STÆRK OVERALT.

STILLs stablere EXV og EGV har et helt nyt, moderne og funktionelt design og er blevet lettere at betjene. Den har en større restkapacitet og kan håndtere flere paller pr. batteriopladning. Desuden er den konstrueret af 8-10 mm kraftigt stål i de områder, der er modtagelige for stød. Elektronikken og motorerne er let tilgængelige under den stabile afdækning af støddæmpende kvalitetsmateriale. Kort sagt: En stabler for gående fører af høj kvalitet, som sikrer minimale omkostninger. Lige den rigtige maskine til alle indsatser inden for service, handel, håndværk og industri. EXV kan fås med løftekapaciteterne 1,0 og 1,2 t til let og middel indsats samt EGV i tungere versioner 1,4 t og 1,6 t.

 

EXV går foran som et godt eksempel med sin intelligente sikkerhedsfilosofi. Den vinkelafhængige hastighedsstyring af styrestangen er f.eks. et vigtigt bidrag til at minimere arbejdsulykker. Står styrehåndtaget i lodret position, er den maksimale hastighed reduceret betydeligt. Dermed undgår føreren at påkøre sine fødder. Trækker føreren sig længere væk fra stableren, bliver styrestangens vinkel mere flad, og EXV opnår igen sin maksimale hastighed på 6 km/t. Nødstop og sikkerhedskontakt er yderlige sikkerhedselementer, som gør EXV til en innovativ og sikker stabler på enhver arbejdsplads.


NYHED: NU ER DER 2 HELT NYE STABLERE I STILLS EXV SERIE:

  • EXV 10 Basic er en el-stabler med 1000 kg løftekapacitet, - en basismodel som er velegnet til lasthåndtering i gulvhøjde.
  • Derudover er der EXV 12 i, som er en elektrisk stabler med initialløft, der forhøjer frihøjden til gulvet med 155 mm (130 mm løft). Således kan stableren køre på ujævnt gulv og mindre stigninger. Samtidigt er det muligt at tage en palle med maksimal vægt på 1200 kg på støttebenene ved brug af initialløftet.


PÅLIDELIGHED PÅ HØJESTE NIVEAU.

STILLs komplette EXV/EGV serie udmærker sig ved følgende:

  • Sænkdæmpning på alle typer master (skåner godset)
  • Særligt robuste gaffelspidser, der er kileformet med runde spidser, som gør det lettere at indføre gaflerne i pallerne.
  • En bredere sporvidde forhøjer løftekapaciteterne og standsikkerheden.
  • Impulsstyringen arbejder – efter ønske – lige fra hurtigt til meget fintfølende, hvorved en skrøbelig last også kan skånes specielt.
  • Når styrestangen slippes, bremses stableren automatisk.

 

Den nye EXV og EGV kan leveres i en speciel frysehusudgave, der sikrer, at den kan arbejde i op til minus 30 grader, og den er godt forberedt til skiftende temperaturer, takket være særligt præparerede komponenter.


SKABT TIL DET PRAKTISKE.

  • Da tyngdepunktet ligger mellem transmissionen og løbehjulene, opnås en høj løftekapacitet uden kontravægt.
  • Takket være en kompakt konstruktion, som sikrer en god manøvredygtighed, har EXV/EGV den mindste arbejdsgangbredde på markedet.
  • Den smalle frisigtsmast samt den sidemonterede styrestang sikrer det bedst mulige udsyn.
  • Tandemhjulene forøger kørekomforten, og gør det let at køre på gulvujævnheder. Initialløftet øger frihøjden til 140 mm.
  • Ønskes en stabler med klapbar ståplatform og servostyring til længere strækninger, kan vi levere modellen EGV-S.

ALT MED ÉN HÅND.

Den nyudviklede styrestang byder på et væld af sikkerhed og komfort. Løfte- og sænkehastigheden reguleres nøjagtigt på tryktasten. Betjeningsknapperne er let tilgængelige og sikrer samtidig, at venstrehåndede også kan betjene stableren. Styrestangen er forsynet med en lovpligtig sikkerhedskontakt, som ved aktivering sætter maskinen i modsat retning til stop. Kontaktens specielle form passer til enhver personhøjde.

 

Styrehåndtaget tilbyder mange andre fordele bl.a.:

  • Brugeren kan arbejde længe, let og ubesværet, da det ergonomiske håndtag er designet og konstrueret af svingningsabsorberende materiale.
  • Kørsels-, løfte- og sænkebevægelser foretages via slitagefrie kontakter.
  • Det store og robuste håndtag er fremstillet af slagfast og solidt materiale.

 

Alt i ét: En styrestangsteknologi, som er unik på markedet.


Model

maksimal løftekapacitet* (kg)

maksimal løftehøjde (mm)

Kørehastighed (km/h)

Batterispænding (V)

Download typeblad**

EXV 10 Basic 1.000 1.912 6.0 24 Dansk
Engelsk 
EXV 10 1.000 4.224 6.0 24 Dansk
Engelsk 
EXV 12 i 1.200 4.386 6.0 24 Dansk
Engelsk 
EXV 12 1.200 4.386 6.0 24 Dansk
Engelsk 
EGV 14 1.400 5.466 5.0 24 Dansk
Engelsk 
EGV 16 1.600 5.466 5.0 24 Dansk
Engelsk 
EGV 20 2.000 4.380 5.0 24 Dansk
Engelsk 

* Nominel løftekapacitet ved nomineret løftehøjde og nomineret tyngdepunktsafstand.

** For at kunne se PDF-filer skal du bruge Acrobat-Reader fra Adobe.

Søg informationer