Lovende fremtid for truckføreres arbejdsvilkår


Den nye STILL TSX 20 pallevogn flytter hegnspæle i udviklingen. Nyudviklet teknologi sikrer meget høje ydelser. Styrearmen kan drejes 180 grader med en pegefinger – servostyring er nemlig standard på de nye STILL produkter.


STILLs nye pallevogn TSX 20, er blevet forsynet med den samme teknologi, samme førerplads, inklusiv servostyring, som også an-vendes i STILLs nye stabler EGV-S 14.

Den nye STILL ”hurtigløber” flytter hegnspæle – udviklingen går nu så stærkt - at det kun er ganske få producenter, der kan følge med !
Med en lydløs drift, kraftig acceleration, og høj hastighed kombineret med en hidtil uset førerkomfort på STILLs nye elektriske pallevogn, udbyder STILL koncernen en særdeles lovende fremtid, der vil forbedre truckførernes hårde arbejdsvilkår.


Det er den nye STILL TSX 20, det drejer sig om - en hurtigløber !
Den nye STILL pallevogn er særdeles interessant for alle store virksomheder, i særdeleshed for alle speditions- og transport selskaber i Danmark, fordi den nye STILL hurtigløber - uden tvivl - vil kunne forbedre arbejdsbetingelserne for truckførerne.

Forbedringen !
Enhver truckfører, der arbejder intensivt på hurtigløbere, kender til at have ondt i armene efter en lang arbejdsdag, - på grund af det tunge moment, der skal til at dreje styrearmen – specielt i stilstand. Dette problem har STILL nu løst.
STILL TSX 20 er nemlig blevet forsynet med servostyring - en letløbende, helt lydløs, elektrisk drevet servostyring, sikrer, at styrearmen elegant kan drejes 180 grader med en minimal kraft. Så dér hvor truckføreren tidligere skulle tage godt fat, kan styringen nu kontrolleres, - blot med en pegefinger.
STILLs kraftfulde og elegante servostyring ”strammer samtidig grebet” om styringen, i den takt hastigheden forøges.
Lydløs drift, trinløs kraftig acceleration, og høj hastighed er grundlæggende sikret med en nyudviklet elektronik, som er kombineret med en kraftig 2,5 kW motor. Masser af kraft til at håndtere op til 2000 kg.

Da den nye STILL model, både accelererer og kører stærkt, anvendes sidefjeldene naturligvis ofte. Den maksimale hastighed tilpasses automatisk hertil - og de lovbefalede sidefjelde, der anvendes, når hastigheden overstiger 6 km/t – udløses blot med et enkelt tryk på en kontakt, let og uproblematisk.
Et nyudviklet hydraulisk affjedringssystem sikrer, at trækhjulet altid trykker akkurat så hårdt på underlaget - at den fornødne trækkraft let kan overføres – uden at trækhjulet spinder og slipper underlaget.
Det nye hydrauliksystem sikrer samtidig, at pallevognen drejer helt stabilt ved hurtig kurvefart, - uden krængning !

Adm. direktør Gerner Hoppe, Still Scandinavia A/S udtaler:
Vi er imponeret over den nye elektriske pallevogn TSX 20 – og vi glæder os til at markedsføre denne i Danmark.
STILL pallevognen er blevet forsynet med den samme teknologi, og samme førerplads, inklusiv servostyring, som også anvendes i STILL stableren EGV-S 14.
STILL DK har afsat over 100 enheder årligt, alene af denne ene model, så vi har meget store forventninger til den nye pallevogn, der indeholder samme teknologi.
Det er jo en kæmpe fordel for truckførerne, at både pallevogne og pallestablere har ensartet betjeningsgreb, og samme funktioner – specielt når førerkomforten samtidig indeholder en effektiv, lydløs og letgående servostyring,- der væsentligt forbedrer arbejdsvilkårene, afslutter Gerner Hoppe.

29.04.2004