  STILL R 60-25 I med komplet ny vekselstrømsteknologi, som sikrer vandtæt og vedligeholdelsesfri drift. Hér vises nyheden, - med endnu en nyhed, - nemlig det integrerede fingertip kontrollerede betjeningsgreb, der samtidig tilbyder justerbart armlæn.

  Her vises Still koncernens nyudviklede fingertip betjening, - hvor alle hydraulikfunktionerne sidder samlet på et justerbart armlæn. Betjeningsgrebene er vinklet imod hinanden, så at alle funktionerne let kan betjenes. Den røde knap er hovedafbryder.

|
|
Still koncernen anvender den danske messe ”Intern Transport og Lager” der afholdes i perioden 3. - 6. september 2003 i Fredericia Messecenter, til at lancere helt dugfriske nyheder, som ikke tidligere er blevet vist for offentligheden.
Den ene nyhed afløser simpelthen den anden, og det må således erkendes, at STILL koncernens udviklingsafdeling ikke har ligget på den lade side.
STILL koncernen udstiller 2 nyudviklede elektriske gaffeltruckmodeller, som indgår i hver sit segment.
STILL R 20-16 I, som indgår i 48 volt segmentet, samt R 60-25 I der indgår i den tungere klasse med 80 volt spænding.
Begge typer fremstår med en komplet nyudviklet vekselstrømsteknologi, - hvor el-motorer indgår som en integreret del af frontakslen. Konstruktionen er banebrydende, fordi el-motoren derved bliver komplet vandtæt, - samt vedligeholdelsesfri.
Den nye teknologi kombineres samtidig med fingertip kontrolleret betjeningsgreb, hvor både stol, armlæn samt betjeningsgreb er en integreret enhed med gaffeltruckens elektroniske system.
STILL koncernen har konsekvent afventet med at indføre vekselstrømsteknologi på det eksisterende modelprogram.
Først nu forstås, at STILL koncernen har udnyttet tiden til at videreudvikle vekselstrømskonceptet med den fordel, at alle vitale dele (elektrisk motor, bremser, og strømførende kabler) indbygges i forakslen, og indgår som en del heraf, - hvorved hele forakslen bliver hermetisk forseglet, og fremstår komplet tæt og vedligeholdelsesfri.
”I Fredericia vil vi demonstrere, hvilke ekstreme forhold vore nyudviklede elektriske gaffeltrucks kan arbejde under. Vor nye teknologi tilbyder en fantastisk driftsikkerhed til normale forhold, og når publikum først har oplevet, - på STILLs messestand, - hvordan STILL teknologien ubesværet kører igennem 30 cm vand, opleves samtidig hvorledes vore elektriske gaffeltrucks klarer alle udendørs vejrbetingelser samt alle fiskeri-, mejeri- og slagteriforhold”, udtaler Adm. direktør Gerner Hoppe, Still Scandinavia A/S.
Besøgende på Fredericia Messecenter vil samtidig få mulighed at afprøve endnu en forrygende STILL nyhed.
STILL koncernen udstiller nemlig en helt nyudviklet fingertip kontrolleret betjening.
Hermed tilbyder STILL hele 3 forskellige muligheder at betjene gaffeltrucken på.
1. De traditionelle ventilgreb.
2. Joystick, som samler alle funktioner inkl. frem-neutral-bak i ét håndtag, der er integreret i et justerbart armlæn på førersædet.
3. Fingertip kontrolleret betjening, som også er integreret i et justerbart armlæn på førersædet.
”Det er naturligvis en fantastisk styrke at tilbyde præcis den betjeningsmulighed, som passer den enkelte truckfører bedst.
Vi er nu i stand til at tilbyde alle 3 valgmuligheder til vore kunder, og dermed tilføjer STILL endnu en dimension til forbedret førerkomfort”, afslutter Gerner Hoppe. |