Still Scandinavia A/S´ årsberetning for 2004.


STILL udviser en markant fremgang med et meget tilfredsstillende årsresultat, og forbedrer samtidig selskabets position i Danmark.

Året 2004 har været et godt år for Still Scandinavia A/S - selskabet befinder sig fortsat på en succesrig kurs.
Organisationen er i sund vækst, og selskabet besidder efterspurgte og konkurrencedygtige produkter.
Selskabets interne rationaliseringsbestræbelser har båret frugt. For 3. år i træk præsterer selskabet en positiv fremgang i indtjeningsevnen.


- Årsresultatet (EBITA) er forbedret med 42 % og andrager
  7,7 mio. DKK !
- Årsresultatet før skat (EBT) – er forbedret med
  75,9 % og andrager 4,4 mio. DKK !
- Selskabet har stor fremgang i lagertekniksegmentet, og med
  en vækstrate på 19,8 % erobrer det danske selskab stadig
  kraftige markedsandele.

Markedet for kontravægtstrucks i 2004.
Totalmarkedet i Danmark for kontravægtstrucks omfattede 1.509 solgte enheder fordelt på el, gas og dieseldrevne maskiner.
Sammenlignet med 2003 (1.837 enheder), har dette segment dog haft en markant tilbagegang på -17,9 %.
STILL selskabet har fulgt markedet, og har tilsvarende måttet notere tilbagegang, - i dette segment.

Markedet for lagerteknikmaskiner.
Totalmarkedet i Danmark for støttebenstrucks (palletrucks, stablere, reachtrucks, plukketrucks, kombitrucks o. lign.) andragede 3.154 enheder i 2004. Markedet har udvist en tilbagegang på -5,0 % forhold til året før (3.319 enheder i 2003).
STILL DK har i samme periode haft en positiv vækstrate på 19,8 %. Det danske selskab erobrer således stadig ganske kraftige markedsandele !

Hele totalmarkedet i Danmark.
Gældende for hele totalmarkedet i Danmark (kontravægtstrucks samt støttebenstrucks) blev der afsat i alt 4.663 enheder i 2004 (5.156 enheder i 2003).
Totalmarkedet i Danmark har således haft en ret markant tilbagegang på 493 enheder.

Brugte trucks og lejeflåde.
Salg af brugte STILL produkter på har i årets forløb andraget 498 enheder. Selskabets lejeflåde udvikler sig stadig positivt, og resultatet herfor er ligeledes positivt.

Omsætning og resultat.
STILL SCANDINAVIA A/S´ samlede omsætning i 2004 andragede 178,2 millioner DKK (194,2 mio. DKK i 2003).

EBITA resultatet er forbedret med 42,0 % og andrager 7,7 mio. DKK (5,4 mio. DKK i 2003).

Årsresultatet før skat (EBT) er blevet forbedret med 75,9 % og andrager DKK 4,4 mio. (2,5 mio. DKK i 2003).

Adm. direktør Gerner Hoppe, Still Scandinavia A/S udtaler:
Vi må erkende, at investeringslysten i Danmark var aftagende i 2004. Totalmarkedet blev således reduceret med knap 500 enheder. Dette betød, at ordremængden blev mindre for de forskellige udbydere.
Det er imidlertid glædeligt for STILL, - at vor konkurrenceevne fortsat er stærk, - og således er det meget tilfredsstillende at konstatere, at selskabets position er blevet forstærket, og at vi kunne forbedre vort resultat - under svære markedsbetingelser.

Vi agter derfor at fastholde vor solide position i Danmark, med offensive og udadvendte aktiviteter, og den iværksatte strategi vil således konsekvent blive videreført.
Vi forventer, at det danske marked udvikler sig noget bedre i 2005, afslutter Gerner Hoppe

Hoved- og nøgletal (TDDK)

2004 2003 2002
Nettoomsætning 178.165 194.260 144.031
Bruttofortjeneste 69.447 60.258 46.808
Resultat før renter 7.680 5.406 2.243
Finansielle poster, netto -3.318 -2.926 -1.539
Årets resultat 3.029 1.631 552
Balancesum 199.615 203.396 149.647
Egenkapital 22.781 19.754 18.182
Overskudsgrad 4,3 % 2,8 % 1,6 %
Egenkapitalforrentning 14,2 % 8,6 % 2,9 %

06.06.2005