  STILL står godt rustet til de nye krav om helkropsvibrationer. Enhver kan sikre sig yderligere information på STILLs hjemmeside, som vejleder godt og fyldestgørende om hele problematikken.

  Det er tydeligt at se på STILL konstruktionen, at kabinen er helt separat fra chassis og dermed konstrueret med en vibrationsdæmpet zone.

  Ujævnt terræn forårsager høje belastninger på truckføreren.

|
|
Et nyt EU-direktiv, der omhandler arbejdsskader foranlediget af ”helkropsvibrationer”, er trådt i kraft den 8. marts 2007. Det viser sig at være stærkt forpligtende for alle arbejdsgivere.
Ifølge dansk lov har alle arbejdsgivere pligt til at sikre, at deres medarbejdere ikke bliver udsat for skadelige helkropsvibrationer. De tilladte grænseværdier er nu blevet fastlagt af myndighederne.
EU-direktivet er allerede trådt i kraft, men det er der ikke mange arbejdsgivere, der er bekendt med!
Længerevarende ophold i et køretøj, der kører på ujævne forhold, kan være meget sundhedsskadeligt!
Førerpladsen bliver nemlig udsat for vibrationer fra motor og gearkasse, samt påvirkninger fra kørsel på ujævnt terræn, som forårsager belastninger helt op i rygraden på truckføreren.
Mange danske virksomheder har gaffeltrucks kørende i daglig drift, og såfremt virksomhedernes materiel måtte være af ældre dato, hvor vibrationer og stød belaster truckføreren, eller hvis virksomheden har uforholdsmæssigt dårlige køreforhold, informerer Arbejdstilsynets vejledning om, at truckføreren fremover kun må arbejde i køretøjet i nogle ganske få timer, alt afhængig af belastningens størrelse. Og materiellet må slet ikke anvendes, hvis helkropsvibrationerne overstiger de tilladte grænseværdier.
”STILL koncernen har været bekendt med de nye krav til helkropsvibrationer siden direktivets ophav 2002/44/EF af 25. juni 2002. STILL produkterne er således klar til de nye regler” siger adm. direktør Gerner Hoppe, STILL Danmark A/S.
3 vibrationsdæmpende zoner.
Motoren på en STILL ligger i ”et svømmende ophæng” og er helt fri af transmissionen. Der er således konstrueret en vibrationshæmmende zone imellem motor og transmission, og herfra videre til chassis.
Imellem chassis og førerkabine er ligeledes konstrueret endnu en vibrationshæmmende zone, førerkabinen er altså helt fri af chassis.
Den tredje vibrationsdæmpende zone ligger imellem førerkabinen og op i førersædet.
Således bliver truckføreren særdeles godt beskyttet mod stød i en STILL, men i modsat fald at trucken ikke er forberedt for helkropsvibrationer, går vibrationer og stød direkte op i rygraden på truckføreren.
Vi kan oplyse alle vore kunder med præcise vibrationsværdier på alle vore modeller. Ligeledes informerer vi om problematikken på STILLs hjemmeside www.still.dk hvor vi fortæller om lovens ordlyd samt Arbejdstilsynet meddelelse. - Ved investering i nyt materiel bør virksomhedslederne være meget omhyggelige i afprøvningsfasen, og de bør i hvert fald sammenligne produkternes værdier for helkropsvibrationer for at sikre, at materiellet opfylder direktivets nye krav, afslutter adm. direktør Gerner Hoppe.
|