  For første gang tester STILL en reachtruck drevet af brændselsceller, en STILL FM-X 20 ved BASF Coatings AG i Münster.

  Efter 5 minutters optankning på en stationær brint-tankstation er føreren hurtigt videre med sit arbejde.

  Brændselsceller.

  STILL RX60 serien er perfekt til den nye teknologi.

|
|
For første gang nogensinde har STILL koncernen leveret en reachtruck, som er drevet af brændselsceller. Det drejer sig om et projekt hvor en STILL reachtruck er indsat i drift hos BASF Coatings AG i Münster. Det er delstaten Nordrhein-Westfalen som driver projektet med STILL koncernen samt Hoppecke (brændselscelle leverandør) og Linde AG (brint leverandør).
Hos BASF Coatings køres der med to forskellige truckmodeller, som begge er forsynet med brændselscelle teknologi. Det drejer sig om en STILL reachtruck FM-X 20 samt en elektrisk STILL 2,5 ton gaffeltruck R 60-25. Reachtrucken anvendes i vareforsendelsen til håndtering af færdigvarer, og el-trucken transporterer halvfabrikata mellem lager og produktion. Begge trucks bliver tanket på en stationær brint-tankstation.
Med dette projekt er STILL den første producent inden for intralogistik, der har udøvet sin erfaring med drift af henholdsvis trækkere, el-gaffeltrucks og reachtrucks, som alle er drevet af brændselsceller.
Siden 2003 har STILL beskæftiget sig med brændselsceller som et alternativ til batteridrift. Siden da har STILL fået erfaring fra flere projekter med den stadig mere banebrydende teknologi.
På havnen i Hamburg har man fra 2008 kørt test af en brændselscelle gaffeltruck STILL R 60-25 på HHLA Logistics. Siden slutningen af 2006 kører der i Hamburg lufthavn to STILL trækkere af typen R 07-25, som sørger for bagagetransporten. På alle de nævnte arbejdspladser har man opstillet brint tankstationer.
Brændselscelle-teknologien vil få endnu større succes, når brint bliver produceret miljørigtigt. For eksempel er det ved hjælp af solcelleteknologi muligt at fremstille brint helt uden udledning af CO2. Økonomisk interessant bliver brændselscelleteknologien dog for alvor, når man kan reducere omkostningerne på fremstillingen af brændselsceller.
Som led i klimadebatten vægtes brændselscellerne meget højt. På lang sigt kan brændselscelleteknologien erstatte både diesel- og gasdrevne motorer, hvilket giver mulighed for endnu større CO2 besparelser. Besparelserne i driften hos virksomhederne viser sig specielt i flerholdsdrift, fordi der ikke skal foretages batteriskift, og således undgås investering i ekstra batterier.
Adm. direktør Gerner Hoppe, STILL Danmark A/S udtaler: STILL ser udviklingen af brændselscelle teknologi til intern transport i virksomheder, som en vigtig investering for en grønnere fremtid. Der bliver mindre olie for hver dag der går. Hele verden bruger løs, mere og mere, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på energibesparende tiltag. Ingen røg og ingen støj er vigtigt for arbejdsmiljøet, og STILL vil være bedst dér, hvor mennesker arbejder. Allerede i dag kan vi med vores eksisterende gaffeltruckmodeller forbedre arbejdsmiljøet væsentligt, sågar med store energibesparelser til følge. Ved at indsætte nyt materiel, er vi i stand til at forbedre enhver virksomheds bundlinieresultat.
|